tirsdag den 4. november 2014

Først...

...strikkede jeg et par strikkeprøver til og startede på Ink. Jeg fik strikket kraven og en massi fine snoninger, men indså at en hellang trøje med mange snoninger på pind 3½  i en ubestemmelig vissengrøn farve (billederne snyder i farven) nok alligevel ikke var sagen. Altså jeg vil vældig gerne have en Ink, men den skal have en helt anden farve.
Så...
 ... trævlede jeg op og tænkte at jeg da kunne strikke en lang høstjakke. Nu hvor jeg lige har afkortet den amaronrøde høstjakke så kunne en laaang version med lange ærmer være et hit. Så jeg slog op og strikkede. Og gik i stå. Og trævlede op. Så...
 ...indså jeg at bleg vissengrøn ikke er min farve og at det nok var der hunden ligger begravet. På den anden side vil jeg helst ikke have garn på lager som jeg ikke bryder mig om. Så nu strikker jeg Ease. Et af mine mål for november-marts - de mørke måneder som jeg ikke er så begejstret for -  er at være ude hver dag. Så Ease skal være min være-ude-hver-dag-hygge-sweater. 
Og udover de kiksede strikkeprojekter glemte vi så også at skære græskarret ud. NUL point fra børnene!

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Du får da meget fornøjelse ud af det garn - vissengrøn er en dejlig neutral farve, der går med næsten alt - næsten som grå :)