mandag den 12. maj 2014

Laneway, del 2

Efter hvad der føles som helt ubeskrivelig mange masker har jeg nu fået færdigstrikket kroppen på Laneway og påbegyndt det ene ærme. Den drejede rib forneden måtte endda strikkes to gange fordi jeg ved en fejl kun fik skiftet til et kvart nummer tyndere pinde, så den endte med at blive alt for løs og flane. Efter en omgang optrævling og skift til tyndere pinde er ribben nu fin. Og den akutte fare for optrævling på grund af kedsomhed er drevet over, for pasformen er også fin - løs og lang som jeg gerne vil have den.

Der er bare det problem med ærmerene at de mangler - og de skal strikkes. Og jeg gider ikke strikke dem lige nu....

Ingen kommentarer: