lørdag den 20. august 2011

I Kristines sidste ferieuge var det bare hende og mig (og Johannes) der var hjemme. Det var så skønt bare at have hende for mig selv - bedsteveninden bor et par hundrede meter væk og der er dage hvor jeg ikke føler jeg ser Kristine.
En af dagene smuttede vi til Herning i Stof og Stil - der skulle købes nyt stof til sækkestolen, fløjl til bukser til Andreas osv. Kristine fandt en buksedragt og noget fløjlsstof og jeg har syet:Mønster: Buksedragt nr. 60007 (stof &stil), str. 8 år. Ingen ændringer, men en anden gang ville jeg nok vælge at sætte bindebåndet i taljen sammen med en elastik. Det tror jeg ville give en bedre pasform.
Stof: Fløjl. Skulle nok have tænkt mig mere om og valgt noget stof der falder bedre. Den er blevet lidt for stiv i det.

Hot? Jeg tror ikke rigtig på at den bliver slidt op - forkert stofvalgt og måske nok også for stort print på stoffet.
Jeg har til gengæld lært min symaskine lidt bedre at kende. Jeg har syet patchwork i mange år, men de eneste sømme jeg har brugt dertil er ligeud og zigzag og eventuelt skiftet trykfod til frihånsquiltning. Således var det noget af en udfordring da jeg skulle sy to knaphuller i løbegangen. Knaphuller??!!!! Hvordan f.... gør man det? Men med god hjælp fra brugermanualen blev den ged barberet til kryds og slange og jeg er nu klar til nye symaskineudfordringer!
For et par uger siden blev vi teltejere (ligesom visse andre). Først i dag artede vejret og tiden sig til at prøveopsætte det. Der var ikke helt plads i haven, så det er lidt 'krøllet' foran. Nøøøj, hvor jeg allereder glæder mig til næste sommer. Har jeg sagt at jeg vil sydover til de lidt varmere himmelstrøg....!
Der er god plads indvendig....:-)


2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Tja, du kan jo altid glæde dig over at have lært det med knaphullerne! ;)
Skønt, SKØNT telt! Det bliver I helt sikkert glad for.

Ulla sagde ...

Lidt øv med buksedragten, men nu har du alle korrektionerne til næste udgave. Jeg bliver overrasket over, hvad maskinen kan, når jeg endelig åbner manualen.

Herligt telt, der er basis for nogle gode ferieture.