tirsdag den 30. august 2011

Hvad strikker du?

Spurgte mandens næsten 85 år gamle farmor i lørdags.
"En vest til Andreas" svarede jeg.
"Er der knapper i?" fortsatte den ældre dame.
"Næææææ...."
"Så er det ikke en vest! Så er det en slipover!"
Hmmm...måske er det teknisk set en slipover, men fru Rasmilla kalder den selv en vest og det gør jeg også :-) Udgangspunktet er Teitur, men med anden strikkefasthed og planer om at strikke rundt med steeks (hvad hedder de egentlig på dansk?), så der ikke skal strikkes flerfarvestrik på vrangen bliver der en del ændringer. Men det er et særdeles hyggeligt strikketøj.
Et noget mere automatstrikketøj er mit restetæppe, der sluger en hulans masse rester. Jeg er noget mere en halvvejs og er påbegyndt indtagningen, men det vejer allerede over 500 gram og jeg skal passe på mine håndled kan jeg mærke. Så pt. er der restriktioner på maks. et par pinde om dagen.
Så det kan godt være at der har været en del syprojekter på det sidste, men jeg strikker altså stadigvæk :-)

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Vest, slipover... same same, er det ikke?
Den ser nu lækker ud, din Teitur-in-progress.

Ulla sagde ...

Hmmm interessant, lige meget hvad så ser vesten/slipoveren meget fin ud. Jeg skal også igang med vintergarderoben til DM.

Smart måde at bruge resterne på, der skal nok blive kamp om tæppet.

Monstermønster sagde ...

Kjært barn har mange navn, er det ikke det det heter? Stilig Teitur!