"Tiden er noget mærkeligt noget..."

Sådan synger Kaj og Andrea ganske ofte når vi kører bil. Og de har så evig ret:-)

For eksempel synes jeg tiden går så langsomt når jeg ser hvor langsomt min Linnea skrider frem. Måske det har noget at gøre med strikketiden - en bliver hele tiden afbrudt mens hun strikker. Istedet forsøger jeg at fokusere på processen. It's all about the process?! Ikke helt, men jeg forsøger at være tåååålmodig.

På den anden side går tiden ufatteligt hurtigt. Johannes vokser og vokser og vokser, han smiler, han pludrer, han dasker ud efter elefanten der hænger på legetæppet og han kigger langt efter sine søskende når han hører de kommer hjem. Og jeg synes det er så uretfærdigt, for jeg har slet ikke travlt med at denne baby skal blive stor og kunne en masse. Som erfaren 3. gangs mor er jeg nemlig helt med på at han tidligt nok skal siddem kravle, gå og snakke, så lige nu vil jeg gerne snyde tiden og få den til at gå langsomt, så jeg kan nyde endnu mere. Men næææ, nej - tiden spurter afsted.

Siden sidst er Johannes blevet døbt. Det var en rigtig dejlig dag med godt vejr, vellykket mad og masser af glade gæster hjemme. Årets sjove indslag stod den 5-årige kusine for, da hun oppe ved døbefonten højlydt spurgte til hvem ham Jesus var??Siden sidst er det også blevet til en tur i Legoland - det blev dog kun til en tur med piratbådene for hans vedkommende... - og en Hærvejsmarch. Han har travlt den dreng:-)