lørdag den 23. april 2011

41+4

11. dag på overtid - stilheden i går skyldtes såmen at jeg glemte bloggen og så måske et lillebitte håb som at jordemoderens hindeløsning ville give pote. Men udover at jeg nu døjer med særdeles smertefulde plukveer sker der ikke noget. Var til overtidskontrol i går. Alt er vel; fin hjertelyd, fint med fostervand, lillebror skønnet til ca. 3700 gram, så han heldigvis ikke er alt for stor trods overtid og mor har det fint når man måler på parametre som blodtryk, urin osv. Jordemoderen løste hinder, men som sagt er der ikke tegn på at det gør andet end ventetiden endnu mere ulidelig. Tænk at 11 dage kan føles så uendelige.
Tirsdag er dog deadline - der har jeg tid til igangsættelse og heldigvis er jeg 'klar' nok til at de kan gå direkte til at tage vandet. Så bliver jeg i hvert fald først sendt hjem når baby er født.
Ventetiden fordrives med besøg af mormor, bedste, indkøb og udplantning af af sommerblomster, snobrødsbagning og en lille smule strik. Ikke noget at vise billeder af.
Men vejret - det er jo pragtfuldt:-)

2 kommentarer:

Monstermønster sagde ...

Jeg skulle gjerne sendt en tube tålmodighet, men den brukte jeg opp idag selv på sure barn.

Lykke til om vi ikke hører fra deg før tirsdag!

Fuglemamma sagde ...

Det må være kjedelig å gå sånn og vente. Mine barn kom begge to en uke på overtid, men 11 dager tror jeg hadde tært på meg ja. Masse gode tanker og fødevibber oversendes!