lørdag den 25. april 2009

Storm I

Ikke just en overskrift der passer til det skønne aprilvejr og det tykke garn minder ikke ret meget om forår og sommer. Ikke desto mindre er det Storm fra Kim Hargreaves "Heartfelt" der er kommet på pindene. På en 12 mm rundpid syntes jeg først ikke det mindede ret meget om strik, men nu går det fint. Og hurtigt! 1½ time i sofaen og det ene forstykke er færdigt. Ok 3 timer så, men så har jeg også strikket det første forstykke to gange - jeg lavede en fejl i mønsteret allernederst...
Ugen har budt på endnu et tandlægebesøg. Uark! Denne gang isættelse af et implantat - mere end en halv times boring i kæben er ikke såååå sjovt. Dertil to slags forskellige penicillin. Det har givet en skøn 'graviditetsagtig' kvalme og betyder, at når manden og jeg for en gangs skyld har fået pasning til ungerne og skal i byen i aften, ja, så kører undertegnede - damen på apoteket gjorde meget ud af at fortælle hvor dårligt jeg kan få det af den mindste smule alkohol! Øv!
Men vejret er skønt, så alt i alt er det vel ikke så galt. Og ind i mellem strikkes der. Kristine og jeg skiftes til at spille en bane i SuperMario- og når det er hendes tur strikker jeg. Meget hyggeligt :-)

2 kommentarer:

britt sagde ...

Den glæder jeg mig til at se mere til - den har jeg godt nok skulet til mange gange.
Og god bedring med kæbe/tænder.
:-) Britt

fisefornemme Pernille sagde ...

Det ser rigtig lovende ud! Jeg glæder mig til at se STORMEN færdig : )