Dér var makkeren!

Så blev makkeren til Kristines spiralsokker også færdig. Billedet er ikke så godt, men lyset elendigt her om aftenen og baggrunden (mit meget brugte strygebræt) langt fra skøn. Men når nu sidste tråd er hæftet skal bloggen opdateres inden jeg vil strikke et par pinde på Pisa. Der må være orden i sagerne!

Sokkerne skulle altså være lige lange, men jeg kan godt se på billedet, at det grangiveligt ser ud som om den højre er kortere (men det opdager Kristine alligevel ikke...)

Vi har spillet vendespil de sidste par dage - om og om igen. Kors hvor er hun go'! Og hun er altså kun knapt fire. (Dette er ikke et udtryk for min super datter - hvad hun selvfølgelig er !!! - men mere hvor kvikke børn er). Hvis hun koncentrerer sig hele tiden har jeg ikke skyggen af chance for at vinde.

Og så har hun haft skarlagensfeber - hvilket ikke blev behandlet før en uge henne i forløbet fordi vagtlægen ikke ville pode hende (1/4 sekund kig i halsen - nej, det var ikke nødvendigt at pode, der var ingenting). Senere fik faren så halsbetændelse (+ podning) og Kristines hænder begyndte at skalle - huden faldt simpelthen af i store flader. Endnu en tur til (egen) læge - podning og jo, jo, den var altså god nok. Pencilin blev ordineret og nu kæmper de stakkels forældre morgen og aften med at få det i damen, der IKKE synes det er noget hit.

Om lidt går jeg ind og strikker lidt på Pisa. Men jeg kan mærke, at jeg må have gang i et andet mindre projekt til at strikke weekendmorgnerne når vi ser tegnefilm eller når jeg i næste uge skal til København. Et par sokker til manden kunne være en idé...